Windows 3.1 styrer dansk økonomi

Forleden slukkede Microsoft for Windows 3.1 til industrielle applikationer, men det hæderkronede styresystem er ikke dødt af den grund. I Danmark sorterer det for eksempel frisktrykte pengesedler for Nationalbanken.

Microsoft har markedsført Windows 3.11 i embedded udgave - altså til maskin-styring og i særlige industrielle applikationer - helt frem til den 1. november, men helt slut med det bedagede operativsystem er det altså ikke.

En central seddelsorteringsmaskine i Danmarks National Bank er nemlig udstyret med Windows 3.11 som embeded styresoftware, fortæller en læser, der selv har sin gang i banken.

ComON har spurgt informationstjenesten i Nationalbanken om bankens planer vedrørende opgradering af software, men desværre lyder den korte melding, at Nationalbanken af sikkerhedshensyn ikke oplyser detaljer om hverken software og maskiner, der bruges til produktionen af pengesedler.

Men selv for en nationalbank kan det være vanskeligt at opretholde tidligere tiders hemmelighedsniveau, når man befinder sig i internetalderen.

En søgning på nettet viser, at Nationalbanken har en seddelsorteringsmaskine ved navn BPS 2000. Det fremgår af et udbudsmateriale vedrørende indkøb af et pakkeanlæg, som cirkulerer http://licitacoes.dgmarket.com/eproc/np-notice.do?noticeId=1541269" target="blank">her.


Seddelsorteringsmaskinen er en avanceret sag brugt til kvalitetskontrol i forbindelse med produktionen af pengesedler. Maskinen er produceret af det tyske selskab Giesecke & Devrient GmbH. Seddelsorteringsmaskinen BPS 2000 er nærmere beskrevet her.



Ifølge en tekniker, der har arbejdet med systemet, er BPS 2000 i den version, som står hos Danmarks Nationalbank, baseret på en Windows 3.11 platform. Skulle banken anskaffe seddelsorteringsmaskinen i dag, ville den dog blive leveret med et Windows XP-baseret system, fortæller han.


Også i så højtflyvende foretagender som flyselskaber er man trofaste overfor det gode gamle styresystem. Ældre Boeing 747-maskiner hos selskaber som Virgin og Qantas benytter stadig Windows 3.1 som styresystem - dog kun til styring af maskinernes inflight entertainment sytemer.

Windows 3.1 blev lanceret i marts 1992, mens version 3.11 kom på markedet året efter.

Læses lige nu

    Scleroseforeningen

    Digital platform- og integrationsansvarlig

    Københavnsområdet

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    Teknisk it-projektleder til Danmarks Fængsler

    Københavnsområdet

    Kompasbank A/S

    AI & Data Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Idura

    Nu kan kontrolspørgsmål i callcentre blive fortid: Danmark er 15 år efter Sverige

    Ny dansk løsning identificerer kunden med MitID ved opkald til fx bank, tele- og forsikringsselskab.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

    Rikke Badsberg

    Adeno K/S

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Mark Michaelsen

    Aarhus Kommune